
- Aktiviteter med din hund >
- Lydighed >
- Nyt fra LP
Nyt fra LP
Følg med i sidste nyt fra lydighedsverdenen.
DKK international lydighedsprøve i Stenlille d. 10-02-2019
Den internationale lydighedsprøve finder sted lørdag d. 10/2, som afholdes i Stenlillehallen: Idrætsvej 4, 4295 Stenlille. Bedømmelserne starter kl. 9 i ring 1.
OBS: Vi har desværre været nødsaget til at flytte lokation for prøven, da Stenlillehallen har en skade på loftet. Vi er så heldige at det har været muligt at afholde arrangementet i Sorøhallen i stedet. Derfor er den nye adresse: Sorø hallen Ringstedvej 20, 4180 Sorø.
Ring 1:
Dommer Marianne Jensen, sekretær Erhard Jørgensen og dommeraspirant Anja Bege Knudsen.
Klasse 1 (3 hunde).
Klasse 2 (14 hunde)
Når klasse 1 og 2 er færdige (ca. 12.30), overtager dommer: Erling Olsen, prøveleder Erik Sørensen og sekretær Ulla Hobert og dømmer:
Klasse 3 (12 hunde) øvelse 4, 6, 9, 3 og 1 til sidst.
Eliteklasse (13 hunde) øvelse: 7, 4, 10, 9 og 1, 2 til sidst.
Championklasse (5 hunde) samme øvelsesrækkefølge som eliten.
Ring 2:
Dommer Palle Bergsø, prøveleder Erhard Jørgensen og sekretær Mette Mørch.
Klasse 3 (12 hunde) øvelse 2, 5, 8 og 7. Derefter går de i ring 1 til fællesøvelser.
Eliteklasse (14 hunde) øvelse: 3, 6, 5 og 8. Derefter går de i ring 1 til fællesøvelser.
Championklasse (5 hunde) samme øvelsesrækkefølge som eliten.
Lydighedsreglement 2019
Så er Lydighedsreglementet for 2019 godkendt og lagt på hjemmesiden. I finder det her: https://www.dkk.dk/kurser-prov...
2019
Så er reglerne for DM og Årets Hunde 2019, samt vejledningen for arrangører opdaterede og lagt på siden.
Du finder DM reglerne her: https://www.dkk.dk/uploads/doc...
ÅH reglerne her: https://www.dkk.dk/uploads/doc...
Vejledning for arrangører her: https://www.dkk.dk/uploads/doc...
Lydighedsreglementet 2019 er lige på trapperne.
Ny Lydighedsdommer
Velkommen til Lone Thyrsgaard, som har bestået sin afsluttende prøve og er blevet godkendt af bestyrelsen. Stort tillykke til Lone, hun glæder sig til at dømme sine første prøver i 2019.
LP-Udvalgsmøde d. 24-09-2018
Efter udvalgets ønske om at gøre det lettere for udøverne at holde sig opdaterede på både udvalgets arbejde og hvad, der i øvrigt sker på lydighedsfronten, er der søsat denne nyhedsside om LP. På mødet blev følgende besluttet.
Generelt LP
Udvalget har besluttet at nedsætte en ad hoc arbejdsgruppe, som skal arbejde på hvordan man kan gøre LP mere attraktivt, herunder komme med forslag til en træningsklasse.
LP reglement 2019
Det tillades at bytte om på øvelsesrækkefølgen i klasse 3 og Championklassen tilsvarende reglerne for Eliteklassen fra 2019.
I 2018 har det på forsøgsbasis ikke været tilladt at give godbidder mellem øvelserne i Championklassen. Det har givet anledning til nogle klager og udvalget vurderer at det ikke har fungeret efter hensigten. Derfor tillades det igen at give godbidder i Championklassen fra 2019.
Derudover har udvalget fået en forespørgsel på at tillade køledækkener til brug under prøven. Der har været givet ekstraordinært tilladelse til at benytte dem i den varme sommer vi har haft, og udvalget besluttede derfor at tillade både varme og køledækkener under prøven fremadrettet, på nær i eliteklassen, hvor det ikke er tilladt jf. FCI's regler.
Det besluttes at alle lydighedsprøver uanset ansøgningstidspunkt godkendes 1. august for det kommende år. Ved sammenfald i datoerne, rangeres prøverne således: internationale prøver, kredsprøver, specialklubbernes prøver og private arrangører. Prøver, der ansøges senere end 1. august, godkendes på baggrund af først til mølle princippet. Det fastholdes at der skal være min. 100 km mellem prøvestederne, hvis der afholdes flere prøver på samme dag.
Årets Hund 2019
I 2018 forsøgte vi med 5 kvalificerende resultater og ingen reel finale, men det har desværre givet færre tilmeldinger. Derfor har udvalget besluttet at genindføre 3 kvalificerende resultater i 2019, samt afholde en decideret finale, med 5 hunde i hver klasse. De 5 hunde kvalificeres ud fra placeringspoints fra 1-10, som opnås til DKK’s internationale lydighedsprøver i løbet af året.
DM 2019
Udvalget ønskede at fastholde de gældende regler, dog med en enkelt ændring; ved pointlighed regnes summen af følgende øvelser efter samme princip, som benyttes i eliteklassen:
LP 1: 2,3,8
LP 2: 2,4,6
LP 3: 4,5,9
DKK international lydighedsprøve i Stenlille d. 10-11-2018
Den internationale lydighedsprøve finder sted lørdag d. 10/11, som afholdes i Stenlillehallen: Idrætsvej 4, 4295 Stenlille. Bedømmelserne starter kl. 9.
OBS. afbud fra katalognummer 27, 32 og 34 i LP 3.
Ring 1
Dommer: Marianne Jensen, prøveleder Niels Henrik-Jakobsen og sekretær Lene Dyrner. Eliteklasse (14 hunde) øvelse: 1-2-3-10-7. Championklasse (4 hunde) samme øvelsesrækkefølge som eliten. Klasse 3 (16 hunde) øvelse 1-4. Når de første tre klasser er færdige, overtager dommer: Erhard Jørgensen og sekretær Susanne Jeppesen og dømmer: Klasse 2 (16 hunde) øvelse 1-5.
Ring 2
Dommer: Brian Esbensen, prøveleder Bettina Quvang Jørgensen og sekretær Karin Schlichter. Eliteklasse (14 hunde) øvelse: 4-8-6-5-9. Championklasse (4 hunde) samme øvelsesrækkefølge som eliten. Klasse 3 (16 hunde) øvelse 5-9. Når de første tre klasser er færdige, overtager dommer Palle Bergsø og sekretær Joan Pia Andresen og dømmer: Klasse 2 (16 hunde) øvelse 6-10. Klasse 1 (6 hunde)
Årets hund 2018
Kåringen af Årets Hunde foregår umiddelbart efter selve prøven er afholdt.
Præmier: I år er der rosetter og foderpræmier til 1-3, samt pokal og blomster til førstevinderen.
Cookie kontrol
Denne side bruger cookies for at forbedre din oplevelse af siden og vurdere bruges af de enkelte elementer på siden.
Accept Cookies Læs mereKontakt DKK
Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00 (Omstilling)
56 18 81 55 (Information)
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15
Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 5035 Konto: 0001361253
IBAN-nr: DK 45 50350001361253
SWIFT-kode: JYBADKKK